Sommerløbet den 25. - 26. juni 2022
Om Sommerløbet
Oplev toppen af Dansk motorsport i form af klasserne TCR Danmark, Super GT, Legends Car og mange andre klasser som giver garanti for god underholdning.
Program
Lørdag den 25 juni 2022 Klik her for at se programmet til lørdag
Søndag den 26. juni 2022 Klik her for at se programmet til søndag
Der tages forbehold for løbende ændringer
Deltagende klasser
Til Sommerløbet kan du opleve følgende klasser på programmet:
- TCR Denmark
- Super GT
- Legends Car Cup
- Formel 4 + 5
- Yokohama 1600 Challenge
- Yokohama Super Cup
- DEC
Oplevelser på FDM Jyllandsringen
Noget af det unikke ved at være til motorløb på FDM Jyllandsringen er PADDOCKEN.
Det er her, alle racerbilerne befinder sig mellem løbene. Og nej, det er ikke bare en stor parkeringsplads med racerbiler. Det er en summende heksekedel af aktivitet.
Det er her, du kan se kørerne forberede sig inden løbene.
Det er her, der bliver checket og skiftet dæk. Tanket og justeret.
Det er her, du vil opleve mekanikere knokle for at skabe mirakler, når en kører vender tilbage fra banen med en bil, der nærmest ligner en totalskade. Paddocken er kort og godt livsnerven ved et løb på FDM Jyllandsringen.
Oplevelser for hele familien.
I samarbejde med TEAM NORD vil der på tilskuerlangsiden, være et område, hvor børn kan få lov at få et afbræk for motorløbet, her vil der være en række forskellige aktiviteter for børn og barnlige sjæle i alle aldre.
RacingRoom vil også være at finde på tilskuerlangsiden med deres Racing simulatorer, hvor man kan få lov at opleve, hvordan det er at håndtere motorsportens vildeste maskiner, og få en fed og autentisk racing oplevelse du ikke vil glemme!
Billetter
Børn under 12 år i følge med voksne, skal ikke have billet, med mindre de optager et sæde. Ønskes et sæde, skal der tilkøbes en tribuneplads
FDM Jyllandsringen tilbyder VIP Motorlounge
Optakt med Formel 1 ekspert og Danmarks mest vindende racerkører John Nielsen. FDM Jyllandsringen lancerer et nyt event sammen med sommerløbet, hvor du sammen med dine venner, familie, kollegaer, kunder og andet godtfolk kan få en oplevelse i særklasse.
Mad og drikkevarer
Der vil være mulighed for køb af mad og drikkevarer på pladsen, hvor der opstilles Pølsevogne, Fish and Chips, Burger, Thai Mad og Pita.