Gå til hovedindhold
Banefaciliteter

Banefaciliteter

Banefaciliteter

Med sine 63 hektar land rummer FDM Jyllandsringen Danmarks største racerbane, et køreteknisk anlæg med glatbaner, 3 manøvregårde, en hal, et værksted, en hovedbygning med mødefaciliteter, en pavillon, et køkken og en lejrplads i et fantastisk naturmiljø omkranset af skov.

Her på siden finder du en oversigt over alle faciliteterne på FDM Jyllandsringen. 

Manøvregårde

På FDM Jyllandsringen har vi 3 manøvregårde, der alle har lokalefaciliteter til instruktører. En manøvregård, som også kaldes en lukket øvelsesplads, er min. 5.000 m2. Området er asfalteret og på banen er der opstillet kegler, som anvendes i kørsel med køreskoleelever.

Bane 1

Bane 1 er 1.475 meter lang og 20 meter på det bredeste sted, med 2 tilhørende glatbaner. Den lige glatbane er 130 meter lang og 10 meter bred - det glatte sving er ca. 80 meter langt og 10 meter bredt. Ved begge glatbaner er der en sikkerhedszone, som bruges til at fange "løbske" biler under en eventuel udskridning. På de køretekniske kurser anvendes der gummikegler og skumgummiklodser som forhindringer, på udvidede kurser suppleres med lysstyringsanlæg. Banen bruges til køretekniske kurser, special arrangementer samt motorløb.

Der afvikles årligt motorløb i 5 weekender på FDM Jyllandsringen. Under motorløb er banen slået sammen med Bane 2 og får derved en samlet længde på 2.300 meter. FDM Jyllandsringen er den eneste FIA godkendte bane i Danmark. Banen har ligeledes status som Team Danmark træningscenter og i den forbindelse afvikles der årligt 20 træningsdage.

Bane 2

Bane 2 er 900 meter lang og 12 meter bred. Banen er udstyret med automatiske forhindringer (pop-up kegler), som er med til at gøre køretekniske kurser mere realistiske. Bane 2 består af 2 glatbaner, 1 glat sving og en lang, lige glatbane. Den lige glatbane er 100 meter lang og 10 meter bred. De glatte sving er ca. 80 meter lange og 10 meter brede. Banen bruges hovedsageligt til undervisning af køreskoleelever. Dog bruges banen 5 weekender årligt til motorløb samt 20 dage årligt til træning.

Hal

FDM Jyllandsringens hal kan lejes for kr. 10.000,- og kan anvendes til mangle forskellige formål. I tidens løb er der blevet afholdt alt fra konfirmationer og runde fødselsdage, til medarbejderseminarer og kåring af Årets Bil. Den kan også anvendes til opbevaring af køretøjer under events.

Værksted

På vores værksted har vi en fast mekaniker ansat, som varetager alt vedligeholdelse og reparation af vores køreskolebiler og racerbiler. 

Hovedbygning

Hovedbygningen rummer mødelokaler, store åbne kantinelokaler, et køkken, en Sky Lounge, teorilokaler, toilet -og badefaciliteter, kontor, terrasser, dommertårn og eventcenter. 
På hverdage kan lokalerne lejes i forbindelse med møder eller arrangementer. Til motorløb bliver bygningen anvendt til VIP arrangementer. 

Læs mere om vores mødefaciliteter her

Mascot Tower

Mascot Tower består af to etager. 1. sal fungerer i hverdagen, som et eventcenter, hvor gæster kan opholde sig, når de er til et arrangement. I lokalet kan deltagerne følge med i de tider de sætter på banen, nyde en forfriskning og se de andre, der kører på banen. 
2. sal fungerer under motorløb som dommertårn. 

Pavillon

Med udsigt til banen og direkte udgang til pitten er vores Pavillon placeret. Denne kan bookes til afholdelse af møder.
Under motorløbene kan Pavillonen bookes af racer teams, som vil have en god placering lige ved pitten.

Lejrplads

FDM Jyllandsringen har også en lejrplads i naturskønne omgivelser tæt på Bane 1. Frem til år 2015 var pladsen en velfungerende campingplads, men er nu lukket og blot et stort grønt område, som vi åbner op for gæster under motorløbene. 
Lejrpladser til motorløb skal bookes under det enkelte motorløb.

Elbil ladestandere

På FDM Jyllandsringen har vi seks ladestandere til elbiler, disse står til rådighed for vores gæster med elbil. 

Baneleje halv dag

Kr. 21.500,-

Baneleje hel dag

Kr. 37.300,-

Manøvregård 1,2,3.

Manøvregård 1, 2 og 3

Manøvregård 3, hallen og værkstedet.

Manøvregård 3, hallen og værkstedet

Reception

Reception

Jyllandsringen indgang

FDM Jyllandsringen indgang

Hallen

Hallen - indenfor

Pavillon

Pavillon

Parkering

Parkeringsplads

Ladestander

Elbil ladestander

Ønsker du at leje en eller begge baner? Ring til os på 86 85 33 22

Bane 1 Mandag-fredag kl. 08-12

Kr. 15.500,- ekskl. moms

Bane 1 Mandag-fredag kl. 12-16

Kr. 20.500,- ekskl. moms

Bane 1 Mandag-fredag kl. 16-18

Kr. 10.750,- ekskl. moms

Bane 1 Lørdag kl. 10-14

Kr. 20.500,- ekskl. moms

Bane 2 Mandag-fredag kl. 08-16

Kr. 20.000,- ekskl. moms

Bane 2 Lørdag kl. 10-14

Kr. 20.500,- ekskl. moms

Kombiner din baneleje med leje af vores lokaler

Har i brug for nogle indendørs faciliteter mens i er her? 

Skal i afholde i et racerevent eller andet på Bane 1, kan vi anbefale jer at leje Mascot Tower oveni, så i har et indendørs opholdssted lige ved pitten. I Mascot Tower kan i også følge med i de tider i sætter på banen. 
Vi kan også anbefale jer at leje Racetrack, som kan bruges til showroom og restaurant. 

Har i brug for forplejning i løbet af dagen, har vi nogle super dygtige samarbejdspartnere, som med garanti kan indfri jeres ønsker til mad og drikke.