Gå til hovedindhold
Miljø

Miljø

Miljø

Ud over at være national arena for dansk motorsport, er FDM Jyllandsringen en virksomhed med daglige aktiviteter både på og uden for banen.

Aktiviteterne på FDM Jyllandsringen medfører støj, hvorfor FDM Jyllandsringen er underlagt en miljøgodkendelse, som danner rammen for, hvilke forhold der skal tages hensyn til i den daglige drift.

 

Støjmåling

Miljøgodkendelsen betyder bl.a., at alt støj skal måles, og det sker med en mikrofon, som er placeret på banen. Måleren og systemet bag sender hvert minut prognoser for støjen. Når der er aktiviteter på banen er der en støjvagt som sikrer, at vilkårene overholdes.

Systemet bag målingerne er udarbejdet af Sweco i samarbejde med Silkeborg Kommune og en uvildig støjingeniør-virksomhed, udpeget af Silkeborg Kommune.

Målingerne ligger offentligt tilgængelige og kan downloades som døgnrapporter.

Læs døgnrapporten

 

Kør Grønt

Autobranchen er i en eksplosiv udvikling for at forbedre den grønne profil. Det samme gør sig gældende for FDM Jyllandsringen, som kontinuerligt arbejder med dette.

Det arbejde vi laver på FDM Jyllandsringen med vores køretekniske kurser for billister og motorcyklister, er med til at gøre danskerne mere sikre bag rattet. Det er vores bidrag til trafiksikkerheden og er en stor del af vores DNA. Jo flere personer vi får igennem vores køretekniske kurser, desto færre ulykker vil vi se ude på vejene. Vi lærer billister og motorcyklister at reagere korrekt, når pludselige forhindringer opstår i trafikken. 

Foruden en minimering af ulykker på vejene, arbejder vi også for at lære flere mennesker at køre grønt. Med vores Kør Grønt kurser, lærer kursisterne at spare på brændstoffet, ved at indføre små justeringer i kørslen. Alle kan køre grønt, hvis bare de ved hvordan. 

 

Motorsport og miljø

Det kan umiddelbart være svært at se sammenhængen mellem en racerbane og grøn omstilling. Hvad mange dog ikke ved er, at motorsporten går forrest i udviklingen af ny teknologi til bilindustrien. Det er i motorsporten, at systemerne testes til det ekstreme, således at teknologien er sikker, når den ender hos forbrugerne

Dette gør sig også gældende inden for grøn omstilling, og i motorsporten ses en stigende tendens fra bilfabrikkerne til, at fokus bliver 100% på de grønne løsninger.

 

Læs vores borgeroplysninger i forhold til aktiviteter på FDM Jyllandsringen

 

Du er måske også interesseret i...

Find vej

Find vej til os

Du finder os i Resenbro ved Silkeborg.

Overnatning

Overnatning

Har du brug for en hotelovernatning mens du er her, så har vi en samarbejdsaftale med Radisson Blu Papirfabrikken Silkeborg. 

Under motorløbene er det også muligt at booke en lejrplads.

Vores historie

Vores historie

Læs om FDM Jyllandsringens historie.