Din guide til motorsporten

Skal du se motorløb for første gang?

Så har du sikkert en masse spørgsmål til, hvad de forskellige flag betyder, hvordan et løb er opbygget, hvordan pointene fordeles, og hvilke biler der kører

Motorsport er for alle, også for dig!

Hvad består en sæson af?

En motorsportssæson i Danmark starter typisk i april/maj og slutter i september/oktober. Vinteren i Danmark er for hård ved bilerne, og derfor kan de kun køre, når banerne er fri for vinterforanstaltninger som fx salt, der ødelægger bilerne. I lande med højere temperaturer, er sæsonen længere.

En sæson er opdelt i et bestemt antal afdelinger. Antallet af afdelinger afhænger af, hvilken klasse man kører. En klasse svarer til en serie eller en række og består typisk af en bestemt type biler.

Typisk består en sæson af 5 til 8 afdelinger, og hver afdeling køres over en lørdag og en søndag.

Hver afdeling er en konkurrence, hvor man samler point til et samlet klassement. Når en afdeling er kørt, har man dermed optjent point til en plads i klassementet, og når alle afdelingerne er kørt, er vinderen fundet.

Der kåres en første-, anden- og tredjeplads for hver afdeling, så efter hvert motorløb afholdes en præmieceremoni for hver enkelt deltagende klasse.

Hvad består et løb af? Træning, tidtagning, løb, finale og så endelig finale

Et motorløb består af flere forskellige klasser, som hver især gennemfører deres afdelinger hen over en lørdag og en søndag.

En afdeling for en klasse består typisk af en træning, en tidtagning og nogle heats.

Til en træning kører man ikke mod hinanden, men man tester bilens setup, hvilket er det arbejde, der er lavet på bilen, inden den kører på banen.
Netop det arbejde foregår i værkstedet med mekanikere, ingeniører, dækfolk m.fl., og det er nøglen til succes i motorsport. Derfor flyttes værkstederne med til et motorløb og placeres som mobile værksteder ved banen i det, der kaldes en paddock eller et depot. Selvom det ikke er det, man lige ser, når man ser et motorløb, så er det her, at sejrene hives hjem. Mange tror, at en racerkører bare sætter sig i bilen og træder på speederen, men en tur i paddocken er fascinerende og giver et imponerende billede af, hvor teknisk, strategisk og kompliceret motorsport er.

Til en træning har køreren lov til at køre til og fra pitten, hvor der er mulighed for at lave justeringer på bilen. Der bliver trænet forskellige setup, så bilen og køreren er 100% klar, når der skal køres tidtagning.

Tidtagning minder om træningen. Der er ingen start, og der køres ikke ræs mod hinanden. Der køres omgange på banen, og det handler om at få den bedste omgangstid, for det definerer, hvilken startplads køreren får, når 1. heat skal køres. En god startplads er længst muligt fremme i feltet, da det jo handler om at komme først over målstregen.

Et heat kan betegnes som et løb i løbet. Her lines alle bilerne op ud fra den startplacering, de har kørt sig frem til i tidtagningen, og når starten går, handler det om at køre sig længst muligt frem i feltet.

Man optjener point efter den placering, man ender på, når man kører over målstregen, og placeringen har betydning for, hvordan man starter i det efterfølgende heat, ligesom det også kan være pointtællende til det samlede klassement.

Det er forskelligt, hvor mange heats der er for de enkelte klasser, men fælles for alle er, at det sidste heat udgør finalen for weekendens afdeling. Vinderen af det sidste heat/finalen, vinder afdelingen.

Der er et særskilt reglement for alle klasserne, og derfor kan ovenstående variere fra klasse til klasse. I nogle klasser er der fx indlagt en regel, hvor man vender rundt på placeringerne 1 til 8 mellem heat 1 og 2. Er man sluttet som nummer 1, skal man dermed starte som nummer 8. Omvendt skal den kører, der sluttede som nummer 8, starte som nummer 1. Dette giver et strategisk aspekt, som udfordrer selv de dygtigste kørere.

Hvordan får de point?

Reglementet for de enkelte klasser er forskellige. Det betyder også, at man ikke giver point på samme måde. Man kan løbende følgende med i placeringerne i appen "Speedhive", som opdateres live under et løb. Derudover er der ved et live motorløb også speakere, som guider dig igennem placeringerne.

Hvad betyder pole?

Pole eller Pole Position er start nummer 1. Har man fået pole position, har man kørt den bedste tidtagning og skal dermed starte forrest.

Hvad er en paddock?

Paddocken er et område i nærheden af banen, som er fyldt med mobile værksteder. Hvis en kører ikke er på banen, er han eller hun i paddocken ved sit team. Her arbejdes der på bilerne, og på FDM Jyllandsringen er det frit tilgængeligt for publikum at gå rundt i paddocken, hvis man er til motorløb. Og det kan klart anbefales!

Hvad er Line-up?

Line-up er der, hvor bilerne samles lige inden de skal på banen. 20 minutter før de skal på banen, må de kører til line-up, så de er klar, når banen åbner for deres klasse.

Som gæst ved et motorløb, er det altid spændende at se line-up. Her sidder kørerne i bilerne fuld af forventning og spænding til det heat, de skal til at ind og køre. Har de nu det rette setup? Har de valgt den rigtige dæktype? Hvordan er dæktrykket?

Hvor gammel skal man være for at køre racerløb?

Formel 4 er den klasse i Danmark, hvor man tidligst kan starte. Her er aldersgrænsen 14 år, og faktisk er det ret unikt, så det ses, at udenlandske talenter flytter til Danmark for at starte sin motorsportskarriere. Et eksempel herpå er den koreanske racerkører Juju Noda, som netop kører Formel 4.

Hvordan bliver man racerkører?

Der er mange måder at være racerkører på. På FDM Jyllandsringen køres der banesport. Det vil sige, at der køres på en lukket bane, som er sikkerhedsgodkendt med autoværn, sandfang, kurbs osv.

Ønsker man at køre banesport, kræver det en licens. Det får man ved at melde sig ind i en motorsportsklub. Derefter skal man deltage i et to-dages kursus bestående af både teori og praksis, og når eksamen er bestået, kan man køre motorløb.

Der findes mange forskellige licenstyper alt efter, hvor kvalificeret man er. 

Hvordan vælger kørerne klasse og bil?

Motorsport er en dyr sportsgren, så ofte afhænger valget af bil og klasse af, hvor i karrieren man befinder sig, samt hvor dygtig man er til at finde sponsorer. Der er dog ikke nogen regler for, hvad man må køre, og hvad man ikke må køre.

Hvor hurtigt kan bilerne køre?

Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, da der er stor forskel på bilerne, men banerekorden på FDM Jyllandsringen er på 1:05:49.

Hvad er den hurtigste banetid på FDM Jyllandsringen nogensinde?

Banerekorden på FDM Jyllandsringen er på 1:05:49.

Hvad betyder de forskellige flag?

Sort -og hvidternet flag: Målflag
Gult flag: Der er en forhindring forude, og der må ikke overhales
Rødt flag: Løbet stoppes
Grønt flag: Der må køres løb
Blåt flag: Viser en kører, at en eller flere hurtigere biler er ved at overhale
Sort flag: Vises over for en specifik kører, som dermed skal køre i pit

Hvad er en stående start og en rullende start? Og hvornår er der hvad?

En stående start er, hvor bilerne holder helt stille og starter fra de angivne startbåse, når startlyset er gået ud.

En rullende start er som ordlyden en start, der går, når bilerne er i fremdrift.

Det er reglementerne for de enkelte klasser, der bestemmer, om der er stående eller rullende start, og derfor er det forskelligt fra klasse til klasse, om der er det ene eller det andet.

Hvad består ét heat af?

Et heat indebærer en start samt en bestemt antal omgange eller en bestemt tid på banen. Det er defineret af reglementet for den pågældende klasse, hvor mange omgange der køres.

I Danmark er størstedelen af løbene dog sprint, hvilket betyder, at der max køres 30 minutter på banen af gangen. Der findes en enkelt klasse, der kører det, der kaldes langdistance. Her er bilerne på banen 45-60 minutter kun afbrud af pitstop med kørerskifte.

Hvorfor skal bilerne i Pit? Hvordan kommer de ud igen?

Bilerne kan køre i pit for at ændre i bilens setup. Bilerne kan køre i pit både til træning, i tidtagning og i heats. Sker det i et heat er det oftest fordi, at der er noget galt med bilen. Kan det løses, må bilen dog gerne køre ud igen for at fuldføre heatet. Sker dette, bliver der givet grønt lys fra pitten, når køreren må køre ud.

Pitten fungerer altså som en slags værksted, når bilerne kører på banen. Det er også i pitten, at teamet overværer bilen og kørerne. Både via radiokontakt, men også via data fra bilen.

Hvornår må der ikke overhales?

Hvis der er gult flag eller rødt flag, eller hvis der køres safety car ud, hvilket typisk sker fordi der er sket et uheld, hvor der er behov for rydning eller officials på banen.

Må bilerne røre hinanden under en overhaling?

Det må de gerne, men der er regler for hvornår og hvor meget, og det er defineret i de enkelte klassers reglementer.

Hvor sidder/står man henne og ser motorløb på Jyllandsringen?

Du har flere forskellige muligheder for at se løbet på FDM Jyllandsringen. Du kan nøjedes med bare at købe en entrebillet, og finde en sted på publikumslangsiden at stå eller sidde. 
Ønsker du at være sikker på en siddeplads under løbene, kan du tilkøbe en tribuneplads på en af vores tre tribuner; NTG tribunen (stå tribune) eller stoletribunen. 


Skal du afsted med din virksomhed, har i forskellige muligheder i forhold til leje af telt og forplejning eller jeres egen afdeling inde i eventbygningen. Læs mere om jeres muligheder som virksomhed her. 

Kan man tage børn med til motorløb?

Ja, det kan du sagtens. Vi har to Kids Zoner med forhindringsbane, hoppepude og forskellige andre børneaktiviteter. Aktiviteterne skifter fra løb til løb, men det er en stor prioritering for os, at gøre plads til børnene under vores motorløb. 

Børn til og med 11 år i følge med voksne, skal ikke have indgangsbillet. Tribunebilletter kan købes.

Kan man købe mad? Må man selv tage mad med?

Ja! Vi har ved hvert løb flere forskellige madboder i vores Food Zoner, hvor du kan få alt fra burgere og hotdogs til forskellige salater. Du er også velkommen til at medbringe din egen mad og nyde den på græsarelaet på publikumslangsiden. 
Er du til motorløb med din virksomhed, tilbyder vi forskellige catering ordninger. Ring til os på 86 85 33 22 og hør mere. 

Hvor kan man følge med i programmet?

Du kan med fordel hente vores app "FDM Jyllandsringen", hvor du kan følge med i programmet for dagen, som bliver opdateret real time.

Hvor kan man følge med i tider og stillinger?

På Speedhive https://speedhive.mylaps.com/, hvorfra man kan se tiderne på de racerkørere, som er på banen. Siden opdateres minut for minut. 
Vi kan også anbefale dig at hente appen "Speedhive", hvorfra du nemt kan følge med i tiderne der bliver sat på banen real time.