Nordic Antirust Grand Prix Danmark & FDM Jyllandsringens 60-års jubilæum
Oplev Danmarks største motorsportsweekend, når vi fejrer 60 år med benzin i blodet. Masser af race, legender, historiske biler, familieoplevelser og aktiviteter for alle aldre den 22.-23. august.
Vær med til en historisk weekend
Grand Prix Danmark bliver ikke bare endnu et motorløb.
Det bliver en fejring af seks årtiers dansk motorsport, store profiler, historiske øjeblikke og nye minder.
Tag familie og venner med til en weekend fyldt med fart, oplevelser og jubilæumsstemning på FDM Jyllandsringen.
Køb billet her:
Se programmet her:
Billetter
OBS: Vær opmærksom på at indgangsbilletter og tribunebilletter købes særskilt.
Lørdag afvikles der træning, kvalifikation og enkeltes heats.
Søndag afvikles der heats og finaler.
Børn til og med 11 år i følge med voksne, skal ikke have billet, medmindre de optager et sæde. Ønskes et sæde, skal der tilkøbes en tribuneplads.
En gæst med et handicap betaler entré på lige fod med FDM Jyllandsringens øvrige gæster, men kan til gengæld medbringe en hjælper/ledsager gratis mod forevisning af et gyldigt ledsagerkort.

Billetter - købes på FDM shoppen eller ved indgangen.
Find billetter her
60 år med benzin i blodet
I 1966 slog FDM Jyllandsringen portene op for første gang. Siden da har banen været centrum for dansk motorsport og udviklet sig til meget mere end en racerbane.
I dag danner Jyllandsringen ramme om motorsport i verdensklasse, møder og konferencer, firmaevents, køretekniske kurser og oplevelser året rundt.
Derfor bliver Grand Prix Danmark 2026 også en fejring af 60 år med fart, fællesskab og oplevelser for hele familien.
Oplev jubilæumsweekenden
Nordic Antirust Grand Prix Danmark
Danmarks bedste racerkørere kæmper om sejren i årets største motorløb.
Legendernes Løb
Oplev danske motorsportsikoner som Jan Magnussen, Casper Elgaard, John Nielsen, Ronnie Bremer, Henrik Lundgaard, Michel Nykjær og Kasper H. Jensen samlet på banen.
Historisk udstilling
Se ikoniske racerbiler gennem seks årtiers dansk motorsport og hør historierne bag.
60-års jubilæum
Fejr seks årtier med fart, oplevelser og fællesskab på Danmarks nationalarena for motorsport.