Porsche Festival & historiske klasser
Glæd dig til en weekend fyldt med Porsche, motorsport og oplevelser på FDM Jyllandsringen
Lørdag d. 27. juni skydes weekenden i gang med træning, tidtagning og de første heats på banen. Her kan du opleve teams og kørere gøre sig klar til weekendens løb og komme helt tæt på stemningen i paddocken.
Søndag d. 28. juni åbner Porsche Festival 2026 for alvor med festivalplads, underholdning, masser af Porsche-modeller og spændende race på banen. Dagen byder på heats, finaler og actionfyldt motorsport, når både historiske klasser og moderne racerbiler indtager Jyllandsringen.
Uanset om du er Porsche-entusiast, motorsportsfan eller bare elsker store oplevelser, venter der en weekend med fart, lyd og ægte festivalstemning for hele familien.
Børn til og med 11 år i følge med voksne, skal ikke have billet.
En gæst med et handicap betaler entré på lige fod med FDM Jyllandsringens øvrige gæster, men kan til gengæld medbringe en hjælper/ledsager gratis mod forevisning af et gyldigt ledsagerkort.
Se programmet for dagen her
Køb billet her: OBS - Tribunerne er gratis til Porsche Festival & historiske klasser
Køb billet her
På dette års Porsche Festival er der oplevelser for både store og små entusiaster.
Glæd dig til en stor 911-udstilling, hvor du kan komme helt tæt på ikonets mange varianter, og oplev også Cayenne-udstillingen – inklusive muligheden for at hoppe med i den nye fuldt elektriske Cayenne og opleve, hvad modellen kan i et udfordrende terræn.
Du kan også dykke ned i udstillingen, hvor vi hylder et udvalg af de mange farver og nuancer, som gennem tiden har været med til at definere.
Gå på opdagelse blandt nogle af de mange farver, der gennem tiden har været med til at definere Porsche, og vær med til festivalens kreative indslag. For de yngste gæster byder Børnepitten på masser af aktiviteter med LEGO-biler, tegnebord og andre sjove oplevelser.
Har du selv drømt om at sidde bag rattet, kan du teste dine evner i racersimulatorerne hos Racing Room eller prøve kræfter med de fjernstyrede biler. På Porsche Rampen kan du opleve spændende fortællinger og underholdning med Nikolaj Karlshøj og Christian Grau, mens Sportscar Together Day-området samler et væld af flotte sportsvogne fra passionerede ejere.