Et lidt anderledes racerløb...
Lørdag den 24. april 2021, blev der afholdt et noget mere lydløst racerløb, end hvad vi er vant til på FDM Jyllandsringen. SIF Cykling afholdt et cykelløb for en stor gruppe seniorryttere, som kunne give den gas i sikre omgivelser. Det resulterede i en forrygende dag for alle deltagere, og vi er super stolte og glade for, at kunne lægge bane til sådan et arrangement.
Frivillig Chefkommissær for Dansk Cykle Unioin, Henning Knudsen, udtalte blandt andet om arrangementet:
"Ærlig talt var det ikke den store lyst til cykelløb, der fyldte min krop, da vækkeuret ringede kl. seks lørdag morgen. Cykelløb på Jyllands ringen, bare rundt og rundt. Hvor mange gider lige det, og så med diverse Covid-19 restriktioner?
(...) Det blev en blændende fin lørdag i selskab med en flok ambitiøse løbsarrangører fra Silkeborg I.F. Cykling, der med kort varsel havde lånt hele FDM´s moderne anlæg i Resenbro og med lige så kort varsel stablet et perfekt arrangement på benene.
(...) Sjældent har man oplevet så mange ryttere og ledere give udtryk for deres store tilfredshed med et løbsarrangement, og det er heller ikke hverdagskost at ryttere kører forbi dommervognen med en hævet hånd til hilsen og højlydt giver sig til kende med et: ”Tak for i dag og tak for et godt løb:” Jeg kørte hjem meget opløftet, mine negative forudsigelser var i den grad gjort til skamme."
(Kilde: https://www.cyklingdanmark.dk/klubmedlems-nyheder/vis-nyhed/article/-e8611ba9fb/)
Læs hele udtalelsen af Henning Knudsen på DCU's hjemmeside.