Om oplevelsen
Fornem duften af brændt gummi, når du styrer en racerbil rundt i de skarpe sving og få en oplevelse du aldrig glemmer...
Racerkører for en dag starter med, at du får en grundig instruktion i banens ideallinjer, sikkerhed, flagsignaler, regler og ansvar, ligesom teknikken i racerbilen bliver gennemgået. Herefter bliver du fuldt påklædt til kørslen på banen med køredragt, hjelm og racersko – og så går det ellers løs på banen, hvor du sætter dig bag rattet i din helt egen Scirocco Racer. De første omgange køres efter en pacecar, som viser teknikken og ideallinjerne på banen.
De næste 3 x 5 omgange får du selv lov til at give fuld gas og mærke udfordringerne i at være racerkører.
Efter denne fantastiske oplevelse kommer afslutningen til at foregå i high speed tempo, med en erfaren racerkører bag rattet. Du bliver passager i en åben, to-sædet Peugeot Spider og så går det ellers i fuld fart rundt på banen.
Bilerne
VW Scirocco - 210 hk - 1050 kg - 6 trins gearkasse m/ 'Formel-1 gearskifte'
En VW Scirocco racer er en ombygget standardbil, der er udstyret med en 2,0 l turbomotor med 210 hk. Grundet sin ombygning og lave vægt på ca. 1.050 kg, er den lynhurtig og hurtigere end en Ferrari 360 i gadetrim.
Peugeot Spider - 225 hk - 850 kg - 6 trins gearkasse m/ 'Formel-1 gearskifte'
Peugeot Spider er en åben 2-sædet racer og er på mange områder bygget op efter de samme grundlæggende principper som en Le Mans Racer. Turbo-ladet motor og en tophastighed på 250 km/t og 0-100 km/t på 6 sek.
Hvem kan deltage?
"Racerkører for en dag" er for alle med gyldigt kørekort. Man kan tilmelde sig enten som enkeltperson eller i større grupper. På dette event kan der maksimalt deltage 32 personer.
Betingelser for deltagelse
Alle deltagere skal inden eventen underskrive en selvrisikoblanket, som gælder i tilfælde af skader forvoldt på køretøjer eller anlæg.
Deltagere er dækket af FDM's ansvarsforsikring på personskade.